Klar når chancen byder sig


Venter du på dit gennembrud?.. eller har du haft en stor mulighed du ikke fik taget, da den kom? Det er svært at sige, hvad der sker imorgen, men hvis dine skuespillerdrømme skal udleves, er det en god idé at være klar, når chancen byder sig. 


Det er svært, at vide hvornår og hvordan den helt rigtige rolle kommer. Man siger, jo, at det gælder om ikke at give op og holde sit fokus. På et tidspunkt vil chance, tilfældigheder og målrettet arbejde bære dig igennem. 
Hvad skal der så til og hvordan bliver man ved, når man synes, man har gjort alt?
Indtil videre har jeg ikke mødt en skuespiller eller kommende skuespiller, som har gjort alt, der skulle til uden at opnå resultater. Der er altid noget og der er ingen grund til ikke at gøre det, hvis du virkelig gerne vil arbejde som skuespiller. Det er bare lige at finde ud af, hvad det er. 

Når du har taget din uddannelse og de grundlæggende færdigheder er i skabet, skal du ud og sælge dit talent. Det er supergodt at være talentfuld, men desværre er det ikke det, der tæller allermest. Det der tæller er din sans for at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og det arbejde du lægger i at være og blive synlig for de rette folk. Er du så ovenikøbet en dygtig skuespiller, så er det et plus :-)

Skab synlighed
Det er næsten umuligt at skabe synlighed uden at bruge internettet. Det er godt at have en skuespillerprofil eller en hjemmeside, som du kan henvise til når du tager kontakt til branchen. Du skal have et synligt CV, billeder og meget gerne en showreel. Læs indlæg om synlighed på nettet her

Dine billeder er dit brand
Det er vigtigt at få taget nogle gode billeder af dig selv. Dine billeder skal præsentere dig som de roller du kan spille. Derfor er det en god idé at finde ud af hvilke typer du kan spille, så du får vist flere sider af dig selv i dit billedgalleri. Læs indlæg om typer og typecasting

Hvordan du skaber netværk
Jo mere du engagerer dig i aktiviteter indenfor branchen, des mere har du mulighed for at skabe netværk. Tag til dine venners teaterstykker og se deres film. Husk at give dem feedback og holde kontakten til dem vedlige. Tag på workshops og masterclasses, hvor du møder nye mennesker og lærer nyt. Når du er ude på job sørg for snakke med dem du spiller sammen med og særligt med crewet. 
En stort del af succesfuld networking er at være en behagelig person og nysgerrig på at høre om andre. Hvis du kun er fokuseret på at fortælle om dig selv, kan du nemt gå glip af vigtige muligheder, fordi du ikke fandt ud af hvem de andre var og hvad de laver af spændende projekter. 


Professionel karrierevejledning og skuespilundervisning til dig, der ønsker at arbejde seriøst med din skuespillerkarriere. Giv dig selv muligheden for at følge din drøm om en succesfuld karriere i Danmark eller i udlandet.
 


Workshoppen er for skuespillere, der ønsker at arbejde seriøst og målrettet med at skabe en karriere. Send mail og CV til mail@michellebercon.com .. Fortæl gerne lidt om din motivation for at deltage. 

Del gerne indlægget med dine venner på facebook



Comments